Det vil tage noget tid før denne side bliver fuldført; men en lille smule kan siges om hvad det vil dreje sig om.
Som man kan læse om det på siden ’oprindelig tantra’ under menusiden ’om tantra’ så har identifikation med det guddommelige ligget i tantra lige fra begyndelsen. Tantra har handlet om at blive ét med det guddommelige og om at få guddommelig bevidsthed. Tantrikerne i Indien ønsker gennem foreningen med det guddommelige at blive som det guddommelige og få guddommelige kræfter.
Det er et grundsynspunkt der videreføres i megen vestlig tantra også. Parret der dyrker tantra gennem forskellige ritualer betragter hinanden som og kalder hinanden Shiva og Shakti som er hinduistiske guddomme. Vestlige tantra-dyrkere kan sige: Det er os der er guder. David Deida har udgivet en bog på dansk ’Sex, en vej til Gud’. I en stor del af vestlig tantra fastholdes det, at hvis tantra ikke fører til Gud og til en forening med Gud, så er der slet ikke tale om tantra.
Ikkereligiøse der praktiserer tantra vil naturligvis ikke kunne acceptere disse forestillinger, og ud fra et kristent perspektiv er de ligeledes uacceptable. Grundsynden er at gøre sig lig med Gud. Adam og Eva ønskede at blive som Gud til at kende godt og ondt. I Babylon byggede de Babelstårnet som skulle nå himlen fordi mennesker ville indtage Guds plads. I kristendommen bliver mennesket aldrig Gud, men er Guds skabning.
Men har orgasmen og ekstasen da ikke noget med Gud at gøre? Kan sex være en vej til Gud? Har karismatisk, kropslig ekstase noget med Gud at gøre? Det skal udfoldes nærmere senere.