Mange parforhold fungerer rigtig godt. De er fyldt med kærlighed, omsorg og livsglæde. Men det gælder også for velfungerende parforhold at de kan have glæde af den fornyelse af samlivet som tantra kan give dem.
Andre parfold har en del udfordringer. På en sommerferie skulle jeg med en færge over til en mindre ø. Jeg studerede mine medpassagerer. Det er altid sjovt og interessant. Der var glade ferierejsende, men jeg så også en del ansigter som var uden spor af livsglæde. I steder var der nedadhængende mundvige, og skuffelser og bitterhed stod malet i deres ansigter.
Mange ægtepar kvæler livet hos hinanden. De bliver grå og triste. Livet bliver ensformigt. Samlivet rutine og kedeligt, og der bliver langt imellem at der er tid til kærlighed og kærtegn.
For at undgå at forholdet slides og mister dynamikken, kan man give samlivet den chance at give hinanden rum og udfoldelsesmuligheder. Man kan bestræbe sig på at få det bedste frem i hinanden og få sin fælle til at vokse, udvikle sig og blomstre. Det er ikke sikkert at det der spirer, gror og udfolder sig hos den elskede lige er det man er tryg ved eller umiddelbart synes om. Hvis man ikke bryder sig om at fællen bliver sig selv, kan man få lyst til at kvæle det, der gror, i angst for at miste sin kærlighed, og netop sådan vil man miste den og livet blive gråt.
Det bedste er at arbejde på hinandens frihed og give mulighed for udfoldelse af de dybeste længsler. Man risikerer at vokse fra hinanden og miste hinanden, men man kan også vinde et langt rigere liv sammen. Kærligheden udfolder sig i frihed.
Tantra har redskaber til at et par sammen kan udvikle et kærlighedsfuldt, omsorgsfuldt, kraftfuldt og frisættende samliv.